Historien om Hornberg

Hornberg har rødder i et snedkeri i Silkeborg, grundlagt i 1963. Gennem årtier har snedkeriet produceret alt fra vinduer, døre og trapper til møbler, køkkener og specialinventar til boligen.

Med årene voksede vores interesse for at skabe eksklusive snedkerkøkkener, og i dag er køkkendesign en central del af Hornberg.

Vi arbejder med naturmaterialer som træ, metal og natursten og har stor respekt for det gode håndværk og de detaljer, der får helheden til at hænge sammen.

Hornberg i dag

Hornberg er i dag en ejerledet virksomhed med fokus på eksklusive snedkerkøkkener og specialinventar til boligen.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder gennem hele processen og lægger stor vægt på kvalitet, gode materialer og de detaljer, der skaber værdi for helheden.

Hver løsning bliver tegnet og produceret med udgangspunkt i dit hjem, dine rum, din hverdag og de tanker og ønsker, du har til dit nye snedkerkøkken.

“ Mange firmaer arbejder med standarder inden for køkkener, men vi laver vores køkkener unikt.

Et køkkenprojekt er enormt vigtigt for en familie. Det er hjertet i huset, som skal fungere, og derfor tager vi det meget alvorligt, når vi hjælper kunder med at skabe et nyt køkken.

Hos Hornberg kan vi varetage hele processen omkring etableringen af et nyt køkken. Lige fra nedtagning af det gamle køkken til de sidste detaljer og den sidste fuge. “

– Bent Bruun, adm. direktør i Hornberg.

Et moderne snedkerier

Vores køkkener produceres på moderne snedkerier i Jylland og i udlandet. Du er altid velkommen til at komme med på snedkeriet og opleve, hvordan dit køkken tager form undervejs.

Er du typen, der godt kan lide at være tæt på håndværket, mærke materialerne og følge arbejdet fra rå brædder til færdigt resultat, er et besøg på snedkeriet noget, du sikkert vil finde både spændende og inspirerende.

Det giver mulighed for at være med hele vejen og få indblik i de mange detaljer, der ligger bag et snedkerkøkken – noget mange af vores kunder sætter stor pris på.