Dansk køkken- og møbelsnedkeri med fokus på detaljen.

Hos Hornberg er du en del af processen fra første designidé til færdigt resultat.

Vi tegner og producerer snedkerkøkkener, badeværelsesmøbler og skabsløsninger, hvor materialer, funktion og finish bliver gennemarbejdet ned til mindste detalje. Det betyder, at løsningen ikke bare bliver tilpasset dit hjem, men også jeres hverdag.

Vi tager os tid til processen og til de valg, der gør forskellen. Her er der rum for detaljerne.

Showroom
Strandvejen 142, 2900 Hellerup
(Kun åbent efter aftale)

Møde i vores showroom

Besøg vores showroom i Hellerup og mærk efter. Tag materialerne i hænderne, se detaljerne helt tæt på og få en fornemmelse af, hvad der taler til jer – og hvad der kunne fungere i jeres hjem og hverdag.

I showroomet kan du opleve vores modeller og få indblik i de mange valg, du selv har undervejs, fra materialer og farver til fronter og finish. Medbring gerne tegninger, mål eller inspiration, så vi har noget at tage udgangspunkt i.

Møde hjemme hos dig

Når vi mødes hjemme hos dig, kan vi tage udgangspunkt i jeres hjem og tale om de muligheder, der giver mening for jeres hverdag.

Vi medbringer relevante materialeprøver, så du kan se og mærke dem i jeres egne omgivelser.

Det har stor betydning, hvilket lys og hvilke eksisterende flader og detaljer din nye snedkerløsning skal fungere sammen med.

Book et møde

“ Når en kunde kommer til Hornberg, så vil vi ofte møde dem i vores showroom i Hellerup eller hjemme hos dem selv.

Vi taler om de muligheder, vi har, og de udfordringer de har i deres køkken og de oplevelser, de gerne vil opnå.

Vi vil ofte starte med at give dem en skitseidé, så vi finder ud af, om vi er på rette vej, og så vil vi sammen med kunden tilrette det.“

– Bent Bruun, adm. direktør i Hornberg.

Vi leverer snedkerkøkkener i hele Danmark

Hornberg leverer og monterer køkkener i hele Danmark og efter aftale også i udlandet.

Vi arbejder primært i København og Nordsjælland – særligt i områder som Hellerup, Gentofte, Charlottenlund og Klampenborg, hvor vores showroom også ligger. Samtidig hjælper vi kunder i resten af landet med snedkerløsninger tilpasset deres hjem.

Gennem årene har vi leveret køkkener til blandt andre Aalborg, Blokhus, Charlottenlund, Dubai, Egå, Frederiksberg, Gilleleje, Humlebæk, Islands Brygge, Juelsminde, Kolding, Løgumkloster, Marielyst, Nordhavn, Odense, Pandrup, Rungsted, Silkeborg, Thurø, Uldum, Virklund og Aarhus.