Job hos Hornberg

Brænder du for godt håndværk, og har du styr på detaljen, når det gælder montage af køkkener og inventar? Så er det måske dig, vi leder efter?

Hornberg søger en kvalitetsbevidst og erfaren køkkenmontør

Hos Hornberg designer og producerer vi håndlavede kvalitetskøkkener, hvor hver eneste løsning er tilpasset kundens ønsker og behov. Vores snedkeri ligger i Them nær Silkeborg, og her fremstiller vi alt inventar med stor kærlighed til faget.

Vi søger nu en erfaren montør til at installere vores køkkener og inventar hos kunder vest for Storebælt. Når du ikke er ude på montageopgaver, vil du have din daglige gang i vores snedkeri i Them, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt team.

Dine opgaver:

  • Montering af køkkener, garderober og badeværelsesinventar hos kunder

  • Tilpasning og opsætning af skabe, bordplader og hvidevarer

  • Kvalitetssikring og finish – du afleverer altid et fejlfrit produkt

  • Kommunikation med kunder og samarbejde med kollegaer i snedkeriet

  • Deltagelse i produktionen, når du ikke er på montage

Vi forestiller os, at du:

Har flere års erfaring med køkken- eller inventarmontage – gerne som snedker eller tømrer

  • Arbejder præcist, omhyggeligt og med høj faglig stolthed

  • Forstår vigtigheden af at efterlade et fejlfrit, flot og færdigt produkt – hver gang

  • Er serviceminded og respektfuld, når du arbejder i kundens hjem

  • Sætter en ære i at rydde pænt op og sørge for, at alt står skarpt, når du er færdig

  • Trives med montageopgaver, hvor du følger et projekt til dørs

  • Er selvstændig og god til at kommunikere med både kunder og kollegaer

Vi tilbyder:

  • En fuldt udrustet montagebil med alt det nødvendige udstyr

  • Et job i en virksomhed, hvor kompromisløs kvalitet og godt håndværk er i centrum

  • En uformel og fagligt stærk kultur, hvor vi hjælper hinanden

  • Fastansættelse med ordnede forhold og mulighed for udvikling

  • En afvekslende hverdag med både montage og arbejde i snedkeriet

Arbejdssted: Them (Silkeborg) og montageopgaver vest for Storebælt

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Send ansøgning og CV til: jakob@hornberg.dk

Spørgsmål? Kontakt: Jakob Münter, 40360040

Bliv en del af Hornberg – og vær med til at levere ægte, danskproduceret håndværk fra værksted til færdigt hjem.